Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Køer i kovendinger skabte køer i morgentrafikken

Flokken på 10-15 kreaturer skabte lange køer på både Brædstrupvej og Nørre Snedevej. Foto: Michael Grangaard

Køer i kovendinger skabte køer i morgentrafikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En flok på 10-15 køer kom på afveje omkring Hårup.

Hårup: En gruppe køer skabte onsdag morgen trafikale problemer på Brædstrup- og Nørre Snedevej omkring Hårup.

Sydøstjyllands Politi modtog kl. 8.30 en melding om, at en flok køer vandrede rundt på Brædstrupvej ved Pe-do Maskinfabrik i Hårup mellem Aale og Brædstrup. Meldingen kom fra Michael Grangaard fra Tørring, der var på vej på arbejde i Silkeborg.

- Køerne går forbi mig på vejen. Da flere billister forsøger at komme igennem flokken, ringer jeg til politiet, fortæller Michael Grangaard, der efter aftale med politiet vendte bilen og fulgte efter flokken med katastrofeblinket tændt.

De omkring 15 køer bevægede sig i første omgang mod Aale, men foretog på et tidspunkt en kovending og bevægede sig op på Nørre Snedevej i retning af Nørre Snede.

Da politiet var på vej, forlod Michael Grangaard flokken af køer i Mattrup Skov. Tilbage i Hårup blev han tilfældigvis stoppet af en landmand, der spurgte, om han havde set en flok kreaturer.

- Det er helt tilfældigt, men heldigvis kan jeg jo vise dem i den rigtige retning, fortæller Michael Grangaard.

Seks kvier er fortsat på springtur

Ko-påkørsel og kødannelse

Vagthavende ved Sydøstjyllands Politi Hans Hoffensetz bekræfter anmeldelsen om de løsgående køer.

- Vi kører ud til stedet, hvor 10-15 mand er i gang med at indfange dyrene. Da vi vurderer, at køerne på det tidspunkt ikke er til gene for trafikken, kører vi derfra igen, fortæller Hans Hoffensetz.

I løbet af de omkring 25 minutter, Michael Grangaard fulgte efter køerne, trak han en lang kø af biler efter sig. Flere bilister havde ifølge Michael Grangaard ikke tålmodighed til køen. Han oplevede, at mindst 10 biler forsøgte at mase sig igennem flokken af kreaturer.

- Det er jo fuldstændig tosset. Det koster i hvert fald nogle sidepejle, og på et tidspunkt er der også en ko, der bliver ramt og vælter ned i grøften for at forsvinde ud over en mark væk fra flokken, fortæller Michael Grangaard.

Følg køernes rute på kortet herunder: