Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kitesurfer bliver slæbt ind over land og dræbt

En 26-årig kitesurfer mistede fredag livet, da han ved Assens blev slæbt 20 meter ind over land og ramte en kampesten. Arkivfoto.

Kitesurfer bliver slæbt ind over land og dræbt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En 26-årig kitesurfer har mistet livet, efter at han blev trukket ind over land, hvor han ramte en kampesten.

En 26-årig kitesurfer har fredag eftermiddag mistet livet i en ulykke ved Assens.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Sammen med en 22-årig kammerat tog han ved 14-tiden ud til Strandgårdsvej ved Sandagernæs for at kitesurfe.

Kammeraten har fortalt politiet, at de var ved at gøre klar til at tage ud på vandet. Den 26-årige stod på land, men havde fået sin kite i luften og spændt sig fast til den.

Men pludselig mistede han - formentlig på grund af et kraftigt vindstød - kontrollen over kiten, der slæbte ham omkring 20 meter ind over land. Her ramte han en kampesten og fik alvorlige kvæstelser i hovedet.

Selv om både kammeraten og tililende fra en nærliggende campingplads gav førstehjælp, blev den 26-årige erklæret død af lægen i en tilkaldt lægehelikopter.

De pårørende er underrettet om ulykken.