Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Husejer skal i retten: Nu vil kommunen have ryddet op

Da Folkebladet var forbi mandag eftermiddag, var der stadig maskineri og en båd på grunden.Foto: Mette Højmark Mikkelsen

Husejer skal i retten: Nu vil kommunen have ryddet op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hedensted Kommune har meldt en husejer til politiet, fordi ejeren ikke har ryddet op på sin grund efter en brand i 2007. Nu har skal sagen for retten. Det kalder husejeren for noget "pjat."

Glud: Onsdag 21. juni skal en sag, som Glud Borgerforening og Hedensted Kommune længe har kæmpet for, for Retten i Horsens. Sagen drejer sig om oprydning på Gludvej 105 og Lilleskovvej 2.

I 2007 brændte dele af bygningen på grundene, og siden har brandtomten fået lov til at blive stående til stor irritation for byens borgerforening. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formand, Keld Primdahl, men på foreningens hjemmeside, kalder de grunden for "losseplads."

- Byens borgerforening er gentagne gange blevet kontaktet af byens borgere, om der ikke kunne findes en løsning, skriver borgerforeningen på sin hjemmeside.

Johan Stadil Petersen, vicekommunaldirektør i Hedensted Kommune, fortæller, at kommunen tidligere har givet grundens ejer, Herluf Damgaard, et påbud om at rydde op på grunden.

- Vi har forsøgt at få en dialog med ham. Han har ryddet noget op, men der er stadig effekter på ejendommen, som vi definerer som affald, og man må ikke have affald på matriklen, siger Johan Stadil Petersen.

De effekter, der er tale om, er gamle maskiner og en gammel båd, som Johan Stadil Petersen senest så, da han kørte forbi for en måned siden.

Kommunen håber, at sagen nu vil få Herluf Damgaard til at rydde helt op på grunden.

Kommune mod borger: Anklager kræver 10.000 kr. i bøde for gammel brandtomt
Vi har forsøgt at få en dialog med ham. Han har ryddet noget op, men der er stadig effekter på ejendommen, som vi definerer som affald, og man må ikke have affald på matriklen.
Johan Stadil Petersen, leder af By og Landskab i Hedensted Kommune

Retssag er noget pjat

Hedensted Kommune meldte i slutningen af 2016 Herluf Damgaard til politiet, fordi de mener, der ikke er blevet ryddet op. Det er Sydøstjyllands Politi, der nu trækker grundens ejer i retten.

Herluf Damgaard mener, at det er noget "pjat," at sagen nu skal for retten.

- Jeg har fjernet alt på nær nogle enkelte ting, jeg har brugt på grunden. Vi har ryddet op efter branden, og der er ikke noget affald på grunden, siger han.

Ifølge ham har der eksempelvis tidligere stået en bil og en maskine til at klippe græs med på grunden, men dem har han fjernet, siger han.

Det er grunden skråt over for Dagli' Brugsen i Glud, der er tale om: